Avengers – Endgame

Så kom dagen endelig og den fortsættelse som mange af os har ventet på. Min mand og jeg har været ombord Superhelte toget siden Thor 1 og Captain America blev vist i biograferne – siden da har vi fået set alle Marvel superhelte filmene, med undtagelse af Captain Marvel som vi stadig har til gode – og tv-serierne selvfølgelig. Selvom vi forsøgte at se Daredevil og Agents of SHIELD og i mit tilfælde også Cloak and Dagger – så mistede vi ret hurtigt interessen igen. Det er bare slet ikke det samme som at se filmene. Mine personlige favoritter blandt filmene har helt sikkert været Thor, Guardians of the Galaxy og Avengers.

 

 

Levede Endgame så op til alle de års højere og højere forventninger? Det er et godt spørgsmål og et jeg faktisk stadig går med. Der var nogle helt klare forventninger til filmen som jeg gik ind med – blandt andet havde jeg en god ide om hvilke skuespilleres superhelte fremtid ved Marvel nok var slut, men jeg vidste ikke helt hvordan eller helt 100% hvem

Jeg synes også det skinnede ret tydeligt igennem –  efter at have set Infinity War – at der i Endgame ville have et stort element af tidsrejse. Det havde det også, men måden tidsrejsedelen indgik på var en hel anden måde end jeg havde forestillet mig. Hvilket jeg både synes var ret fedt fordi det var forfriskende at se. Men det kræver at man sluger et par kameler omkring hvad man forestiller sig vil være sandsynligt hvad angår tidsrejser. Det skulle jeg i hvert fald. Jeg var ikke sådan helt vild med det, for jeg synes det gav nogle plothuller hist og her som jeg synes var ærgerlige. For jer der har set den (og uden at spoile) så tænker jeg især på det med Captain Americas til sidst.

Jeg tror heldigvis de fleste lader tidsrejse og sommerfugleeffekt være hvad det er, men jeg ved ikke, jeg har også altid haft mine issues med tv-serien Outlander aldrig forholder sig til det. Og fair nok det er ikke noget nogen har nogen chance for at vide, men de regler man stiller op skal som minimum overholdes, og det synes jeg ikke helt de blev i Endgame. Men nok om det.

Filmen varede 3 timer og de gik simpelthen utrolig stærkt. Jeg følte på ingen måde, at jeg havde siddet i den biografstol i tre timer. Jeg kunne sagtens havde siddet der i længere tid. Så man må sige, at jeg har været godt nok underholdt. Jeg elskede alt det der ledte op til slutningen og selvom selve slutningen havde nogle meget forudsigelige øjeblikke, så købte jeg det alligevel. Måske er det fordi jeg er super nem og fangirl agtig. Det er jeg jo kendt for at være, blandt andet i forhold til ‘Fantastiske skabninger 2‘.

Det der næsten generede mig mest var det øjeblik hvor Marvel så tydeligt havde lavet et Woman power moment – og ja, jeg synes det bliver lidt for meget af det gode. Kvinder ønsker sådan set bare ligestilling, ikke at de i fem sekunder skal hæves op på en pedestal. Men jeg ved ikke om det bare var mig der havde det sådan. Jeg krummede lidt tær af det i hvert fald og synes at det hev mig ud af handlingen og historien på skærmen. Det gjorde jeg faktisk også på et andet tidspunkt nu jeg tænker over det – i starten er der en ret lang sekvens med noget ninjakamp som tydeligvis er Marvels måde at promovere en fremtidig film på, men som bare virkelig var irriterende, for det fyldte for meget i forhold til Endgames handling.

Åh, jeg kan jo skrive oceaner om den her film for jeg har slet ikke været inde på hvor flot den er eller hvor fantastisk skuespillerne gør det som altid. Men omvendt så er det jeg helst vil snakke om noget der nok er for spoilery og selvom spoiler-ban ender på Endgame i morgen (bl.a. pga. den nye Spider-man trailer der kommer i morgen), så må holder jeg mig helst fri af det. Der er ikke noget værre end at blive spoilet.

Men ja, grundlæggende så levede Endgame nok op til mine høje forventninger, og selvom en era i Marvel superhelte er slut, så kommer der heldigvis flere og mindst lige så lovende film i fremtiden, og det glæder jeg mig over.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *