Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg har lavet de her film indlæg, så der er hobet sig nogle film op siden sidst – og der er selvfølgelig også et par julefilm imellem. Jeg har generelt set alt for få julefilm den her jul.
Let it snow (set på Netflix)
Denne julefilm er en filmatisering af tre noveller som jeg læste for nogle år siden som er skrevet af henholdsvis John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. Jeg ved ikke om det er heldigt eller skidt, at jeg faktisk slet ikke kunne huske noget som helst af de tre noveller da jeg satte mig ned og så julefilmen. Som i: overhovedet ikke. Der var meget lidt da gav genkald, da jeg så filmen. Lidt hurtigt research fandt jeg ud af at den ikke helt følger novellerne slavisk. Selve filmen var ok – ikke mere eller mindre end det. Man kan mærke at de virkelig tænker over det politiske overfor reaktioner de vil kunne få på de sociale medier. Hvilket måske i virkeligheden gør historien ‘for pæn’. Egentlig kan jeg godt lide at filmbranchen har øje for det, men her synes jeg bare det var for synlig, på en eller anden måde. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare jeg havde forventet mere men jeg fik egentlig kun en ok film.
Klaus (set på Netflix)
Klaus var den anden julefilm jeg fik set og den var faktisk rigtig hyggelig. En god familiefilm som både børn og deres forældre vil finde hyggelig. Den har nogle fine julebudskaber og så var den bare uforpligtende underholdende. Det blev ikke en ny favorit julefilm, men sjov var den i hvert fald. Men det er en sjov ide, at det er selve posten og derved forbindelsen mellem folk der skabte julemanden frem for julemanden selv. Det gør at filmen er meget unik i sig selv.
The House with a Clock on it’s Walls (set på Viaplay)
En fantasy/eventyrs film som jeg ikke havde hørt nogen om på forhånd og derfor ikke havde de store forventninger til var ‘The House with a Clock on it’s Walls’. Det er den slags film man lige falder over mens man sidder og kigger på sin steaming tjeneste. Min mand og jeg har altid en forkærlighed for eventyr og fantasyfilm og jeg har også overfor film med Cate Blanchett, så vi satte os for at se den. Filmen viste sig faktisk at være ok, men heller ikke meget mere end det. Den var flot og underholdende og mere kunne vi ikke have bedt om den aften, men det bliver ikke en film vi kommer til at gense.
Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (set på Viaplay)
En anden eventyr og fantasyfilm som jeg selv satte mig til at se var ‘Nøddeknækkeren og de fire kongeriger’. Den formåede ikke at holde mig fanget særlig godt, for jeg fik den at set færdig over en fire-fem forsøg, men den var utrolig flot lavet. Sådan rigtig eventyrlig stemning, som de lavede Narnia filmene i sin tid. Jeg kunne godt finde på at se filmen igen bare fordi den er flot. Men den formåede ikke rigtig, at få mig til at føle noget for personerne – ej heller hovedpersonen. Hvilket ville have gjort en kæmpe forskel hvis den havde gjort det.
Spider-Man: Far from Home (købt og set på Blu ray)
Efter min mand og jeg havde set den nyeste Spider-Man færdig, sagde min mand: ‘Jamen, den havde jo ikke noget plot’. Hvilket jeg chokeret måtte give ham ret i. Der går utrolig langt tid før filmen får en handling, indtil da så er det lidt bare Spider-Man på skoleudflugt-agtig – og så sker der lidt hist og her, men ikke noget der har en sammenhæng med et større plot. Den havde kun ganske lidt sammenhæng med den forgående Avengers film, og det kunne der helt sikkert være blevet kørt mere emotionelt på, men det blev der ikke. Hvilket jeg egentlig troede jeg ville blive gladest for, men ærligt så føltes det bare mest af alt forkert. Så ja, jeg er nok mest af alt lidt skuffet over den nye Spider-Man og er lidt i tvivl om Marvel egentlig ved hvor de vil hen med hans karakter. Men måske var det der skoen trykkede, for på daværende tidspunkt havde de ikke fået lov til at lave flere Spider-Man film. Det har de nu, så det bliver interessant at se hvor de tager den hen.
Toystory 4 (købt og set på Blu ray)
Der er et eller andet over det der med at se nye historier med nogle af de højt elskede karaktere som man har set og fulgt da man var yngre. Nostalgifaktoren er kæmpestor og det føles virkelig som et gensyn med gode gamle venner. Dermed sagt så synes jeg virkelig at Toystory 4 var en dårlig historie. Slet ikke så god som de tre andre film i serien. I juleferien genså vi faktisk de tre første sammen med sønnike der så filmene for første gang, så derfor var de også super frisk i erindringen da vi så 4’eren. Det var også sønnikes og mandens mindst fortrukne. Slutningen synes jeg også var helt forkert. Så ja, dejligt gensyn men øv historien ikke var bedre.