Om glæden ved de små øjeblikke

Jeg er i den tro, at de små øjeblikke er med til at skabe ramme om en overordnet lykkefølelse. Altså tror jeg på, at de små øjeblikke vi skaber i hverdagen er med til at understrege, hvor godt vi har det og vi derfor er bedre til at glemme alle de trælse ting, som man altid har for vane at fokusere på. Om det så er at tage den dyre parfume på. Bruge rød læbestift. Bage en lækker kage eller bare tage en smuk kjole på for sin egen skyld, er underordnet. Whatever works.

Derfor, når jeg har tid og overskud, planlægger jeg gerne små ting. Brætspilsaftener med noget ekstra lækkert mad. Movie nights bare for to. Afternoon teas. For bare at nævne nogle af de ting jeg har elsket at prioritere i en travl hverdag. Men jeg tror fuldt og fast på at det gør en kæmpe forskel.

Ligenu nyder jeg selv i stor stil en mega smuk buket blomster. Hvilket er lidt sjovt, for jeg plejer normalt ikke at være til blomsterbuketter. Yes, I’m weird, didn’t you know ;0). Men jeg tror det er fordi den her er fyldt med eksotiske blomster – noget man ikke lige ser hver dag. Jeg fik den af en glad forfatter og jeg elsker at hun givet sin glæde videre på den måde. Det gør man jo nærmest alt for lidt. Måske fordi man ikke tror det bliver værdsat. Men nøj hvor jeg værdsætter det ligenu. I høj grad. Den minder mig om eksotiske rejser, som det har lange udsigter til at jeg kommer på. Men i stedet for at se på den og ærgre mig over det, så ser jeg det smukke i den og glædes over de små ting. De smukke små ting.

 

 

Og hvor vil jeg så hen med det? Ja, det ved jeg egentlig ikke. Måske er det bare fordi jeg føler, at nogen ofte undre sig over hvorfor man gør noget godt for sig selv. ‘Hvorfor har du taget rød læbestift på? Skal du i byen?’ Den slags kommentarer er egentlig sjov, for hvorfor tager man rød læbestift på, er det for andres skyld eller ens egen skyld. I mit tilfælde er det helt sikkert for min egen skyld og ja, jeg er da selv mere tilbøjelig til at tage rød læbestift på når jeg skal i byen end når jeg bare går hjemme. Men pointen er: hvorfor har vi så nemt ved bare at feje at vi gør noget godt for os selv og vores nærmeste familie til side?

Ligenu går jeg rigtig meget hjemme (pga barsel) og der kan gå alt for meget nattøj dag i det hele tiden så for mig gør det en enorm forskel når jeg tager tøj på til dagen. Jeg kan noget så godt følge Leonora Christina Skov som siger, at hun klæder sig på til at skrive på hendes roman. Det tror jeg også jeg vil til at gøre. Det gør på en eller anden måde selve handlingen mere seriøs og man ære mere det man laver når man klæder sig på til det end man gør ved at sidde i nattøj.

Forstå mig ret. At sidde i nattøj og lave blogpost eller skrive historier eller lave hjemmearbejde har helt sikkert sin charme, men det kan helt sikkert også blive for meget. Og det er det i mit tilfælde. Det er alt for nemt ‘bare’ at rulle ud af sengen og sætte sig foran computeren og arbejde. Jeg tror på arbejdet bliver bedre af at gøre sig umage. Ikke kun med jobbet, men med at rydde op på sit skrivebord og gøre sig selv klar til dagen. Jeg tror helt sikkert der ligger meget mentalt arbejde i det med at gøre sig klar – gå i bad. Efter et bad er jeg selv ofte et helt nyt menneske. :0) Jeg får ro i hovedet.

Det er vel egentlig heller ikke så underligt, at det er sådan. Vi har altid siden vi begyndte at gå i skole, skullet klæde os på. Have styr på madpakken. På skolebøgerne. På at skoletasken var i orden. Måske markere vi balancen mellem at have fri og arbejde ved at skifte uniformen. Jeg ved det ikke, men det virker i hvert fald.

Åh, det her indlæg startede vidst et sted og sluttede et andet. Så jeg tror jeg slutter, indlægget der blev til fordi jeg kiggede på en buket blomster, før jeg sludre mere løs.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *