I år tog jeg revanche på sidste års fødselsdag – givet det var lidt mærkeligt at sidde helt alene på hjemmekontoret og ikke skulle give kage til kollegaer – en situation jeg bestemt ikke er unik om i øjeblikket. Men sidste år på min fødselsdag var jeg afkræftet pga. blodtabet efter fødslen og et par penicillinkure oveni, så den dag var ikke noget alt råbe hurra for. Og selvom det er mærkeligt at sidde helt alene på halvdelen af sin fødselsdag, så var det overordnet en rigtig dejlig dag.
Det er sjovt som jeg altid, dagene op til min fødselsdag, sådan tror at jeg ikke rigtig går op i det med fødselsdag – i hvert fald ikke min egen fødselsdag, men rigtig meget mine børns og min mands, for så at blive bekræftet på selve dagen, at jeg går voldsomt meget op i min egen fødselsdag også.
Og i år var jeg lidt bedre til at huske det på forskud, så jeg havde taget den fantastiske beslutning at bestille sushi til os. Det er i sig selv luksuriøs, da den by vi bor i, ikke rigtig har haft nogen ordentlige sushi take-away steder. Men nu har jeg prøvet et sted der rent faktisk laver noget lækker sushi, så det bliver ikke sidste gang vi bestiller derfra. Sorry husband, der faktisk kun gider at spise nigiri.
Speaking of Hubby. Så har han givet mig den vildeste gave i år! Et Dior bælte som jeg har drømt og drømt om i evigheder og som jeg aldrig troede ville blive mit. Som jeg godt nok puttede på min ønskeliste, men med ordene: ‘hvis nu alle jeg kender går sammen om en gave, så kan der måske lige præcis blive råd til det her bælte’.
Jeg har normalt et enormt anstrengt forhold til bælter, for det er aldrig lykkes mig at købe et der passer mig ordentligt. Men det her gør – thank god. Nu må der så gerne komme en festlig lejlighed, hvor jeg kan have det på.
