Love #12

Kategorier love

Vi går altid lidt amok i puslespil hvert efterår og i år er ingen undtagelse. Men det har vist sig at jeg er lidt kræsen hvad angår puslespil. Jeg vil helst have et som har et stemningsfuldt motiv og gerne et nostalgisk et af slagsen. Hvilket har ledt til en begyndende samlemani af Thomas Kinkades Disney puslespil. Jeg synes simpelthen de er noget af det fineste.

Det hjalp selvfølgelig på samlingen, at vi fandt tre af dem i Bilka til 80 kr. stykket for ganske nyligt. Det var et lykkeligt fund.

Vi er lige blevet færdige med at samle Skønheden og Udyret i et vinterlandskab, det var helt enormt hyggeligt. Vi snakker enten som et vandfald samtidig eller ser en halv dårlig serie samtidig. Halv-dårlig fordi vi egentlig godt kan lide den og gerne vil se den færdig men den er ved at være en smule små kedelig. (Lucifer på Netflix)

Vi er startet på det andet Skønheden og Udyret puslespil og det viste sig at være lidt mere vanskelig selvom man ikke skulle tro det, men farverne er lavet grynede som et maleri og det gør det altså lidt svære end vinterlandskabet der stod knivskarpt.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *