Jeg er egentlig ikke fuldstændig og totalt vild med chokolade. Ja, CHOK! Jeg er helt klart mest til det salte. Men der var også en periode i mit liv hvor jeg forbandede, at chokolade skulle på alting. Særligt på alle samtlige kager. Jeg fik nemlig altid migræne af at spise chokolade, men det forsvandt heldigvis efter jeg begyndte på antihistaminer – og helt væk da jeg fik min søn.
Så hvis jeg i dag skal nyde lidt chokolade, så bliver det helt klart i form af marcipanbrød eller p-tærter (eller andre former for fransknuggat med chokoladeovertræk – underligt nok kan jeg ikke lide chokolade og lakrids kombinationen, det er for underligt til min smag) eller så har min mand og jeg en forkærlighed for det belgiske chokolademærke Leonidas.
Det er vi så også fuldstændig forfalden til og vi får det gerne til påske og nogle gange til jul. Men eller så bestiller vi deres fyldte chokolader. Mums de er gode. De har særligt sådan nogle gode nogen med kaffesmag. Og påskeæggene er lidt ligesom multismagsbønnerne i Harry Potter – bare med ting man godt kan lide, men der er en enkelt af dem der indeholder sukker der popper i ens mund.
Vi plejer at bestille herfra og det er ret smart for når vi bestiller kan vi vælge lige præcis hvad vi gerne vil have og hvad vi vil undgå. Det er smart når hverken min mand eller jeg kan lide mørk chokolade.