De sidste 7 film jeg har set #16

Kategorier Film

 

PS I Still Love You (set på Netflix)

Denne film er den (hos mig) længe ventede fortsættelse til ‘Hvis bare du var min’. Jeg knuselskede den første film som jeg synes var super super sød og sjov. Den her var fin, men den er ikke nær så god som den første film og jeg synes faktisk også at bogen var bedre. Måske er det fordi Lara Jean (hovedpersonen) har mange interne opgør i den her historie og det er svære at vise på film end at beskrive i en bog. Alligevel håber jeg lidt at de laver 3’eren for jeg var nu alligevel meget godt underholdt og kunne sagtens finde på at se den igen.

 

Miss Americana (set på Netflix)

Ja, det er egentlig ikke en film, men en dokumentar. Dokumentaren handler om Taylor Swift og den var både personlig, interessant og øjenåbnende for hvem Taylor Swift egentlig er. Man får helt sikkert indtrykket af pigen/kvinden bag facaden. Af en kvinde der går op i sin musik med sjæl og indlevelse der er svær at matche, og ikke mindst af en kvinde der arbejder hårdt for at blive bedre end gårsdagens udgave af sig selv. Med det tempo og den perfektionisme hun ligger for dagen er der ikke noget at sige til, at hun indimellem er tæt på at brænde sammen. Og hun adressere i dokumentaren også hendes mental health. Så ja, helt sikkert en se-værdig dokumentar af Taylor Swift, hvis man godt kan lide hendes musik.

 

The Hustle (set på Viaplay)

Anna Hathaway og Rebel Wilson, ja så var der ligesom lagt op til et brag af en komedie, men faktisk synes jeg ‘The Hustle’ var pænt kedelig. Præmissen er meget sjov men det blev bare aldrig særlig sjovt og det hele var dybt forudsigelig, på trods af at det tydeligvis var meningen at vi skulle sidde og blive overrasket til sidst. Der var ikke ret meget karaktér arbejde i personerne og ja, der var ikke rigtig noget der hjalp med indlevelsen. Det humoristiske bar det knap nok igennem, men jeg så den da færdig, og det nok mest af alt fordi det er sådan en type film hvor man kan lave alt mulig andet samtidig med at man nemt kan følge med i handlingen.

 

Once Upon a Time in Hollywood (lejet på Blockbuster med månedlig Yousee kode)

Lad mig starte med at få det ud: Jeg kan ikke fordrage Quentin Tarantinos film. Jeg synes det er så tydeligt at han bevidst laver hans film unødvendige sære og overdrevne og skæve, og jeg bryder mig generelt ikke om at kunne mærke instruktøren hele vejen igennem en film. Jeg gav det en chance med den her film – min mand overtalte mig – og seriøst det var den mest ligegyldige film jeg længe har set. Hold nu da op hvor var den dårlig. Den handlede ikke om en skid. Jo, mindre sagt om den her film jo bedre, så jeg stopper nu.

 

 

Green Book (set på Viaplay)

Green Book er uden tvivl den film jeg synes absolut bedst om på den her liste. Den kan bare et eller andet som er svært at sætte sin finger på. Den er nok mest af alt utrolig indlevende og man føler virkelig med karakterne som i det her tilfælde primært består af to personer og de to personer kunne ikke være mere forskellige, men alligevel har de en connection som i sidste ende skaber et unikt venskab. De bliver spillet af Mahershalalhashbaz Ali og Viggo Mortensen og de gør det begge storartet! Jeg vidste faktisk ikke at filmen var baseret på en sand historie, men det forklare måske hvorfor den fungere så godt – for der var virkelig en historie der imellem de to personer som var vigtig at fortælle og formidle. Green Book er en langsomt opbyggende film. Det er den slags film som på papiret burde føles langtrukken og kedelig, men slet ikke gør det, for der dukker en masse underliggende og underspillede tematikker op som gør at den er spændende og interessant. Med racisme og medmenneskelighed i som de øverste.

 

Mødregruppen (set på Viaplay)

For få år siden ville jeg have sagt til enhver der gad høre, at jeg ikke kunne udstå nyere danske film. Det var nok også sandt dengang alle danske film blev lavet med samme kedelige model, men der er kommet andre spillere på banen og det er meget forfriskende. Mødregruppen minder f.eks. utrolig meget om en amerikansk komedie film måde med manuscript men faktisk også på nogenlunde samme niveau. Altså er der ikke tale om en dårlig efterligning af noget amerikansk – nej, den her står fuld på mål med de amerikanske film. Faktisk var den overraskende god og ikke mindst super sjov og underholdende. Jeg blev enormt positivt overrasket må jeg sige. Så den her film kan jeg virkelig anbefale, hvis man har lyst til at se noget super let, uforpligtende og dybt underholdende. Det er også skønt, at se at man ikke har de samme gennemtæskede danske skuespillere med – bortset lige fra Anders W. Berthelsen, som jeg ironisk nok synes leverede den absolute dårligste skuespillerpræstation i den her film.

 

The Joker (lejet på Blockbuster med månedlig Yousee kode)

‘The Joker’ har fået så mange rosende ord med på vejen og Joaquin Phoenix fik da også en Oscar for bedste hovedrolle for sin præstation. Og med rette. Han gjorde det enormt godt som Jokeren. Han formår virkelig at blive den person som han spiller og det gør indlevelsen og oplevelsen så meget bedre. Når det er sagt, så kunne jeg faktisk ikke særlig godt lide filmen som helhed. Jeg synes ikke særlig godt om måden den var filmatiseret på og selve historien føltes bare meget flad. Min mand havde det lidt på samme måde, selvom jeg nok synes absolut dårligst om den, men jeg er heller ikke så god til de der psykologiske thrillers som filmen jo mest af alt var.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *