Før-sommerferiekøb anno 2020

Kategorier Brætspil, Selvforkælelse, shopping, Sommer

 

 

Som i 2018 og 2019 har jeg gjort mig lidt før-sommerferie indkøb og her er hvad det er blevet til i år (ud over det utal af bøger som jeg har købt til min årlige sommerlæsningsbøger – har vidst overgjort den lige rigeligt på bogkøbsfronten i år):

 

  1. I det første halvdel af året har jeg købt pænt meget tøj. Det skete også efter min første graviditet, at jeg fik et kæmpe behov/trang til at købe tøj. Efter ikke at have købt tøj (og så lidt ventetøj som muligt) i et år, så er trangen bare for stor. Men nu er jeg ved at være mættet og har ikke rigtig købt noget nyt tøj på det sidste. Jeg har faktisk kun købt dette sæt med badedragt og nederdel fra HM – deres Johanna Otis x HM collection, med specifik blik på sommeren. Jeg håber jeg får mulighed for at bruge det til at dyppe tæerne i Vesterhavet. Og ellers så ejer jeg da et skønt sæt til den badeferie jeg skal på om tre år når den yngste er stor nok til at vi vil have ham med til udlandet.
  2. Brætspillet Unlock er efterhånden blevet et mustbuy hver gang der udkommer en ny udgave. Så selvfølgelig skulle vi have nr. 7 og jeg glæder mig rigtig meget til hyggelige brætspilsaftener med min mand – for det skal vi helt sikkert have i ferien.
  3. I år har jeg købt to online kurser til at hygge mig med i ferien and beyond. Det første er et fagbogskursus af Julia Lahme og Mette Holbæk. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Ja, jeg har en lille fagbogside jeg går og brygger på, men jeg ved ikke om den bliver til noget, men om ikke andet så bliver det rart med noget mere brancheviden.
  4. Jeg skriver jo også lidt på en historie som har boet i mit hoved siden 2012 og nu vil den altså ud. Så jeg håber Maggie Stiefvaters online kursus kan gøre værktøjerne mindre rustne, for det er ved at være noget tid siden, at jeg skrev noget sidst. Nok i virkeligheden over et år siden og det kan mærkes. Jeg er allerede begyndt på hendes kursus og jeg er O V E N U D begejstret. Hold op hvor er det fedt med noget input.
  5. Den nye pixar ‘Fremad’ lyder simpelthen så skøn – jeg tror den er lige noget for mig med sit rollespils agtige tema og jeg glæder mig til at se den med hele familien.
  6. Da jeg lavede min duftlys rangerede liste( kan ses her) blev jeg bevidst om at jeg havde rigtig mange duftlys der var perfekt til vinteren og nogle stykker der var til efteråret – men jeg ejer faktisk ikke nogen sommerdufte udover mit roseduftelys, så det måtte jeg jo klart gøre noget ved. Det blev til et Diptyque lys ‘Paris en fleur’ Paris i blomst. Det er bare så fint og dufter dejligt af roser og sommer.
  7. En anden sommerduft jeg har villet købe længe er ‘Feu de bois’ – også af Diptyque – roomspray, der dufter af bål og røg. Jeg har brugt den lidt som parfume kombineret med Jo Malones Red Roses og nogle andre variationer og jeg er fan. Især når det lykkes at lægge røgen som en undertone af varme og gløder. uf, det er lækkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *