Sidste gang jeg lavede det her indlæg synes jeg mine filmoplevelser havde været ret skuffende og det er heldigvis bedre denne gang. Men det er nu ikke mange film vi/jeg har fået set på det sidste. Tiden går med baby og om vi skal i gang med et byggeprojekt. Men her er lidt af det jeg har set på det sidste:
Fremad (købt på blueray)
Lad os starte med den bedste først. Fremad. Den var helt fantastisk. Fremad (eller Onwards på originalsprog) er sidste nye skud på Pixar-stammen og jeg var virkelig godt underholdt. Jeg elsker at de tog udgangspunkt i rollespil og magiske verdener og magiske væsner, der pludselig glemte alt om det og lever et helt almindeligt liv som vi gør. Dertil tilsat masser af karakteropbygning og tematikker som usikkerhed og sorg. Amen, den her film var guld – og lige sådan en jeg havde savnet. For det er langt tid siden jeg har været så begejstret for en film. Det er helt sikkert en film jeg kommer til at se mange gange (og har faktisk allerede genset den siden). Jeg havde lyst til at se den igen lige efter at jeg havde set den første gang og det må siges at være et godt tegn.
Enola Holmes (Set på Netflix)
Jeg er efterladt lidt ambivalent her, for en del af mig ville hellere have haft endnu en film med Sherlock Holms. Det føles helt forkert at have ham som biperson i den her film. Jeg sad hele tiden og håbede at han ville fylde mere i historien. Når det er sagt, så er filmen og karakteren Enola Holmes enormt forfriskende. Det var en fin underspillet kærlighedshistorie. Der var aktion. Der var gode opklarings-skills. Og så var det faktisk også rart at se et feministisk emne blive brugt som en bihistorie.
On the Basis of Sex (set på viaplay)
Efter at have set ‘On the Basis of Sex’ fandt jeg ud af at den bygger på den dommer i USA der lige var død og som nu bliver erstattet af et fuldstændig skrækkeligt valg – nå det skal ikke handle om politik, men åh, det gjorde bare virkelig mit hjerte tungere, da jeg fandt ud af det. For ‘On the Basis of Sex’ handler om den her fuldstændig fantastiske kvinde, der satte sig for at forfølge en sag, der kunne sætte fokus på at de amerikanske love var kønsdiskriminerende – og love skal jo om noget ikke diskriminere hverken på køn eller hudfarve. Så det var en ret god film med et godt budskab – det kan betale sig at kæmpe for sine rettigheder.
Jojo Rabbit (set på viaplay)
Okay, ja, jeg ved det godt. Det er en Oscar nomineret film og ja, den kunne da også noget andet end mange af de andre Anden verdenskrig film jeg har set. Ingen tvivl om det. Men det bliver bare ikke rigtig en film jeg kommer til at se igen. Det var anderledes at følge en lille dreng, der er blevet hjernevasket til nazist og se ham finde ud af hvad det i virkeligheden vil sige – samtidig med at man får sig et lille grin over den imaginære ret så komiske Hitler. Men som sagt så bliver det ikke rigtig en film jeg kommer til at huske eller får lyst til at gense – min mand droppede faktisk at se resten, så ja, den var måske grundlæggende lidt kedelig.
Charlies Angels (set på viaplay)
Endnu et reboot af Charlies Angels som jeg faktisk fandt meget underholdende og de skal også have ros for virkelig at forsøge at gøre plottet overraskende – det lykkes dem dog ikke helt, i hvert fald ikke for mig, men de får kæmpe ros for at have gjort et godt forsøg. Disse tre nye ‘angels’ var gjort lige så badass som de gamle og samtidig er de blevet lavet mere forfriskende. Så en ok god film som var ret underholdende. Men jeg tror ikke det er en jeg kommer til at gense.
